Husorden

Ud over de lovbestemte og forenings besluttede vedtægter gældende for andelsforeningen gælder desuden følgende:

“Ved overtrædelse af sundhedsvedtægters eller politianordningers bestemmelser må andelshaver selv stå til ansvar og holde foreningen skadesløs.”

Derfor gælder følgende husorden:

  • Antenner - Udvendige antenner må ikke opsættes uden tilladelse af foreningen.
  • Behandling af naturtræ - Naturtræ må kun behandles med materialer og farver, der er godkendt af foreningen. Dette gælder både stakit, garageport, vinduer og døre.
  • Forurening - Er en andelshaver skyld i forurening af legepladser samt fællesområder, må den nødvendige rengøring omgående finde sted på andelshavers regning.
  • Haveanlæg - Andelshaver skal være nænsom overfor beplantning og i øvrigt står de fælles områder under andelshavernes beskyttelse. Det påhviler den enkelte andelshaver, at holde have og hæk i rimelig stand, samt en ryddelig carport.
  • Husdyr - Husdyrhold er tilladt under overholdelse af følgende husdyrregelmenter: Hunde skal luftes af personer, der har fuld kontrol over hunden. Hunde skal føres i snor på andelsboligforeningens fællesområder. Ejeren skal påse at hunden ikke er urenlig på gade, stier og legeplads. Dette gælder også katte. Det er pålagt ejeren at sørge for fjernelse af diverse efterladenskaber fra disse steder. Det er ikke tilladt at lade husdyr af enhver slags være til gene for andre andelshavere hverken ude eller inde. Altså må hunden ikke stå og gø. Et godt råd ville være ikke at anskaffe et husdyr, hvis man ikke har tid til det. I øvrigt gælder justitsministeriets bekendtgørelse af 26. juni af lov om hunde overalt på andelsforeningens områder.
  • Leg og boldspil - Al leg og boldspil henvises til de dertil indrettede legepladser og anviste områder. Det er forbudt at tegne og male på ejendommens træ - og murværk, eller på anden måde beskadige ejendommen eller dens murværk.
  • Musik, støj, larm m.v. - Benyttelse af radio, fjernsyn, musikinstrumentet m.v. skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne. I aften og nattetimer bør der vises særligt hensyn til naboer ved at dæmpe ned, så De ikke forstyrrer øvrige beboeres ønske om nattero. I særlig tilfælde bør de sikre Dem, at naboerne er indforstået med støj efter kl. 20.00.
    Benyttelse af støjende værktøj er kun tilladt mellem kl. 08.00 og kl. 20.00, men bør i øvrigt reduceres mest muligt
  • Musik i erhvervsøjemed - Musik i erhvervsøjemed må kun finde sted med bestyrelsens samtykke. Benyttelse af radio og lign. samt musikinstrumenter, skal ske med fornøden hensynstagen til de øvrige andelshavere.
  • Skiltning - Skiltning må ikke finde sted uden bestyrelsens særlige tilladelse.
  • Snerydning - Andelshaverne skal selv foretage snerydning ud til hvor Kløverstenene begynder. Den øvrige snerydning vil blive foretaget af et snerydningsfirma på bestyrelsens foranledning.
  • Trafik og parkering - Der henstilles til beboerne og besøgende, at tage hensyn til legende småbørn og sænke farten herefter. Al parkering henvises til egen indkørsel, området indenfor Kløverstenene, samt parkeringspladsen ved starten af vejen. Altså ingen parkering i 3. position uden for Kløverstenene eller på vendepladsen for enden af vejen.